Spring til indhold

GREENPORT NORTH STYRKER ORGANISATIONEN MED ERFAREN PROJEKTCHEF

Vi er meget glade for at kunne byde Hanne Skovby velkommen som projektchef i Greenport North!

Hanne har stor erfaring med at lede tekniske projekter indenfor energiområdet og skal være med til at realisere planerne om sektorkobling, cirkulær energiinfrastruktur, CCUS og nye grønne brændstoffer på Hirtshals Havn.

CEO Steen Harding Hintze glæder sig over styrkelsen af organisationen: – Det er med stor glæde, at vi byder Hanne velkommen i Hirtshals og Greenport North. Vi glæder os til samarbejdet og til at trække på Hannes stærke kompetencer i arbejdet med at skabe bæredygtig vækst på Hirtshals Havn.

Hanne Skovby kommer fra en stilling som projektleder i GreenHub Denmark, hvor hun blandt andet har arbejdet med grøn fjernvarme i INDHEAT-projektet og senest har været medansvarlig for udviklingen af det nordjyske CCUS- fyrtårnsprojekt CO2Vision.

Kontakt Hanne Skovby

Kategorier

Greenport North®
Nordsøen Forskerpark
Willemoesvej 2
9850 Hirtshals

+45 32 67 66 00
welcome@greenportnorth.dk